toptop.dk

Københavns Station

Introduktion

Da Det sjællandske Jernbaneselskab i 1847 åbnede strækningen mellem København og Roskilde blev der naturligvis også opført jernbanestationer i de to byer.

I København anlagde man stationen uden for voldene. Man skal huske på at man i samtiden ikke havde opfattelsen af jernbanen som noget gammelt og statisk men som noget nyt og dynamisk.

Der var stadig plads rundt omkring København, ude i Valby gik bønderne med deres køer og Amager var stadig under opdyrkning. Derfor blev banegården opført at træ således atden kunne flyttes hvis strategiske eller praktiske hensyn gjorde det nødvendigt.

Københavns første banegård fra 1847.

Kilde: Det kongelig Biblioteks Billedarkiv.

Fremskridtes paladser

Ude i Europa begyndte man at bygge store banegårde af nærmest katedralagtigt tilsnit.

De store banegårde i for eksempel London, Manchester og Paris er udtryk for en begejstring for den tekniske udvikling.

I København er der også behov for en ny banegård men her er det først og fremmest praktiske årsager der var drivkraften bag ønsket om en ny banegård.

På den anden side gik det heller ikke an at man ikke fik en banegård der var en hovedstad som København værdig. Man måtte finde nogen der kunne løse opgaven på værdig vis.

H. J. Herholdt og hans banegård

Denne "nogen" fandt man i H.J. Herholdt der var elev af Bindesbøll. Herholdt havde rejst en del i udlandet og det kommer til at sætte sit præg på den nye stationsbygning.

Hovedbygningen havde en 4-sporet hal der i hver ende var afsluttet af en elegang fritbærende murbue. Taget blev båret af 32 svungne buer af pommerske bjælker. Til facaden havde Herholdt hentet sin inspiration i Milano's Sankt Ambrogio kirke. Men ellers er hans valg af materiale, røde formsten, til det meste af murværket helt i tråd med de bygninger der i samtiden opføres rundt omkring i København.

Københavns Station set fra drejeskiven

Kilde: Det kongelig Biblioteks Billedarkiv.

Københavns anden banegård har i mellemtiden skiftet navn og hedder nu Københavns Hovedbanegård. Her set fra afgangssiden. Axeltorv.

Kilde: Det kongelig Biblioteks Billedarkiv.

Indretning

Afgangssiden lå ved det der i dag er Axeltorv.

I denne side var der kontorer, rejsegodsekspedition og ventesale. Ventesalene var opdelt i 1. og 2. klasse, samt 3. klasse. Jernbanerne modsvarer tidens klasseopdeling.

Længere henne var der kongeventesalen og derefter toiletterne!

Da trafikkens omfang steg blev der bygget en særlig godsekspeditionsbygning.

Også betinget af udviklingen fik Københavns Station tilføjet et lidet flaterende anneks af bindingsværk med plads til billetkontorer m.v.

Københavns Station

I starten hed banegården slet og ret Københavns Station. Der var jo ikke andre dengang så hvorfor gøre det så vanskeligt.

Men jernbanerne blev hurtigt et populært transportmiddel og trafikken tog til. Det blev snart nødvendigt at anlægge flere stationer rundt den umiddelbare nærhed af Københavns Station.

Således blev der i 1887 bygget en Klampenborgstation ved Gyldenløvesgade.

Fra knudepunkt til flaskehals

Udviklingen kan være både smuk og grusom. Den højt besungne smukke anden banegård var i løbet af ganske få år blevet for lille i alle ender og kanter.

Eksempelvis var den flotte drejeskive for enden af hallen hvor københavnerne kunne stå og se lokomotiverne blive vendt inden de kørte tilbage blevet en regulær flaskehals.

Det kneb med togafviklingen og det kneb med plads til de mange vogne og tog.

Fra åbningen i 1864 og via en række ombyginger, blandt andet i 1887, havde Københavns Station formået at holde trit med udviklingen men nu løb udviklingen hastigt fra den gamle station. Der måtte ske noget hurtigt.

Hurtigt er et relativt begreb når et statsligt beslutningsapparat træder til. Men efter megen debat og forarbejde besluttede man at bygge en ny hovedbanegård - den vi kender i dag - på omtrent samme sted hvor den første station i København havde ligget.

1. december 1911 blev blev toghallen sat ud af brug og lukket.

Post Scriptum: Om Nedrivning og Paladsteatret

Det første Palads Teater blev indrettet i 1912 i Banegårdshallen fra den nedlagte Københavns hovedbanegård.

Den kæmpe banegårdshal stod tom efter åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård den 1. december 1911. Arkitekt Herholts nedlagte banegårdshal blev hjemsted for byens sprittere (som det hed dengang) og husvilde i den strenge vinter 1912.

Constantin Philipsen, en af datidens driftige underholdningsentreprenører, havde fået tilladelse til at drive biograf i banegårdshallen i 3 år. Han havde oprindeligt ansøgt om at få lov til at lave biograf i Det ny Teater, men uden held, derfor forsøget med de gamle banegårdshaller. Det endte med at han benyttede cirka de halve af banegårdshallen til at indrette en kæmpebiograf.

Alt skal væk

Den gamle bygning er dog med sin centrale placering i København blevet en hindring for byens udvikling. Palads Teater eller ej, det besluttes at bygningen skal rives ned. Det vi kender som Palads i dag er faktisk en nyere bygning.

Og således tager man fat på at rive den engang så moderne banegård ned.

Der skulle dog gå nogle år efter nedrivningen inden man reelt kommer i gang med at udnytte dette store tomme areal fuldt ud.

Se også

toptop.dk: Københavns Hovedbanegård

toptop.dk: Afgang Københavns Station 12:05

Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

The 2004 Arriva Bus Handbook

2004 udgaven af Arriva Bus Handbook er en specialudgave indeholdende en række forskellige oplysninger om bestanden og forskelligheden i de forskellige regionale centre Arriva driver busdrift fra i Storbritannien. 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE