| 1840 | Der udstedes den 18. maj 1840 en bekendtgørelse om jernbaneanlæg i Hertugdømmerne. |
| 1843 | Industriforeningen i København ansøger om koncession for et aktieselskab til at anlægge og drive en jernbane mellem København, Roskilde og et punkt på Vestsjællands kyst. |
| 1844 | Med kongelig resoulution af 15. maj 1844 giver regeringen selskabet tilsagn om koncession på København - Roskilde banen. Der meddeles desuden at man kan forvente koncession på videreførelse af banen til Korsør med sidebaner til Kalundborg og en havn i Sydsjælland. |
| Industriforeningen overdrager koncessionen til Det Sjællandske Jernbaneselskab (stiftet 2. juli 1844). |
| 1845 | Statutterne for Det Sjællandske Jernbaneselskab approberes ved kongelig resolution af 15. marts 1845. |
| 1847 | Den 26. juni 1847 åbner strækninge København - Roskilde. |
| 1852 | Lov af 27. februar 1852 giver rentegaranti på 4% for den til fuldførelsen af den sjællandske jernbane fornødne anlægskapital for såvel Roskildebanen som Korsørbanen. |
| 1856 | Strækningen Roskilde - Korsør åbnes 17. april 1856. |
| 1861 | Der udstedes lov og koncession vedrørende Nordbanen henholdsvis den 19. februar 1861 og 9. december 1861. Ved log af 10. marts 1861 om anlæg of drift af jernbaner i Kongeriget bemyndiges regeringen til at indgå kontrakt om anlæg og drift af jernbaner i Jylland og på Fyn. |
| Der sluttes den 18. marts 1861 kontrakt med det britiske entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts om anlæg af banerne og oprettelse af et driftsselskab. |
| 1862 | Statutter for Det Danske Jernbanedriftsselskab stadfæstes den 14. april 1862. |
| Den første jyske banestrækning mellem Århus - Langå - Randers åbnes den 3. september 1862. |
| 1863 | København - Hellerup med Hellerup - Klampenborg som sidebane. Hellerup - Lyngby. |
| 21. juli 1863 åbnes strækningen Langå-Viborg. |
| 1864 | Københavns 2.hovedbanegård åbnes |
| Lyngby - Hillerød - Helsingør. |
| 1865 | Den 8. september indvies strækningen mellem Nyborg og Middelfart af Det Jysk-Fynske Jernbaneselskab |
| Jysk-Fynske indvier 17. oktober 1865 strækningen Viborg - Skive. |
| 17. november 1865 indvies strækningen Skive - Struer. |
| 1866 | Der er store indvielsesdag hos de jysk-fynske baner den 1. november 1866. På denne dag indvies strækningerne: Middelfart - Strib, Struer - Holstebro og Vamdrup - Fredericia |
| 1867 | Lov af 21. juni 1867 vedtager anlægget af Orehoved - Nykøbing Falster banen. |
| Ved lov af 14. marts 1867 bemyndiges regeringen til at erhverve de aktier i Det Danske Jernbanedriftsselskab som var udsted af selskabet, eller som selskabet endnu var berettiget til at udstede for de fuldførte jernbanesektioner i Jylland og på Fyn. |
| Ved kongelig resolution af 19. august 1867 overtog staten driften af de jysk-fynske baner. På tidspunktet for statens overtagelse af driften af de jysk-fynske baner var disse: Nyborg - Odense - Middelfart - Strib, Århus - Langå - Randers, Langå - Holstebro, Nyborg - Strib, samt Fredericia - Vamdrup. |
| 1868 | Der gives den 24. januar 1868 koncession til Orehoved - Nykøbing Falster banen. |
| Strækningen Fredericia - Århus indvies den 4. oktober 1868. |
| 1869 | Lov af 26. februar 1869 medfører salg af Falsterbanen til Privatbanken allerede inden åbningen. |
| Den 2. november 1869 åbner Danmarks første privatbane mellem Maribo og Bandholm. |
| Og det de jysk-fynske baner får færdiggjort strækningen Randers - Ålborg. Indvielsen fejres den 19. september 1869. |
| 1870 | Roskilde - Køge - Vordingborg - Masnedssund (Sydbanen). |
| 1871 | Skanderborg - Silkeborg - den 2. maj 1871. |
| Nørresundby - Frederikshavn |
| 1872 | Orehoved - Nykøbing Falster. |
| Første jernbanefærge indsættes mellem Fredericia og Strib |
| 1873 | Lov af 25. maj 1873 bemyndiger regeringen til at meddele koncession på en jernbane Randers - Grenå. |
| 1874 | Lolland-Falsters Jernbaneselskab overtager driften af Falsterbanen. |
| 1. juli 1874 åbner Lolland-Falsters Jernbaneselskab Guldborgsund - Nakskov og Maribo - Rødby. |
| Lunderskov - Varde åbnes. |
| I den kolde decembertid, på en af årets sidste dage (30. december 1874) indvies endelig strækningen Roskilde - Kalundborg |
| 1875 | 5. juni 1875 meddeles koncession til en komité der siden overdrager koncessionen til Randers - Grenå Jernbaneselskab. |
| Lov af 4. maj 1875 og koncessionen af 12. november 1875 etablerer Århus - Ryomgaard Jernbaneselskab. |
| Holstebro - Ringkøbing |
| Bramming - Ribe |
| Ringkøbing - Varde |
| Guldborgsundbroen indvies den 1. oktober 1875 af Lolland-Falsters Jernbaneselskab. |
| 1876 | Randers - Grenå banen indvies den 26. august 1876. |
| 12. juli 1876 åbner De Sydfynske Jernbaner Odense - Svendborg. |
| 26. december forulykker et snedrydningstog ved Hansted mellem Horsens og Tvingsted. 9 mennesker omkom og 26 blev såret. |
| Første signalreglement. Reglementet er ret forskelligt for Sjælland og Jylland/Fyn. På Sjælland fortæller signalerne primært om banens tilstand, i Jylland/Fyn om, hvilke regler togpersonalet skal udføre. |
| 1877 | 1. oktober 1877 åbner Århus - Ryomgaard Jernbaneselskab for driften. |
| Herning - Silkeborg Jernbane indvies den 28. august 1877 |
| 1879 | 1. juli åbner Det Østsjællandske Jernbaneselskab Køge - Stubberup og Hårlev - Rødvig. |
| 20. juli 1879 åbner Vemb - Lemvig Jernbane. |
| Limfjordsbroen indvies 7. januar. |
| Den 17. juni. indvies Frederiksberg - Frederikssund |
| Herning - Silkeborg overtages af Jysk-Fynske Jernbaner. |
| 1880 | 20. januar 1880 åbnes Hillerød - Græsted banen. |
| 13. september omkommer en hestepasser sammen med 11 heste da disse befinder sig i tre hestevogne da disse kører ud over færgeklappen ved færgehavnen i Fredericia. Årsagen er uopmærksomhed fra den portør der rangerer vognene. |
| 1881 | Lovene af 23. april 1881 om etablering af færgeruterne Korsør -Nyborg og Masnedø - Orehoved. |
| Den 1. oktober 1881 overtager staten p.g.a. økonomiske vanskeligheder Århus - Ryomgaard Jernbaneselskab og Randers - Grenå Jernbaneselskab. Selskaberne indlemmes i de statsdrevne Jysk-Fynske Jernbaner. |
| 1882 | 1. april 1882 åbner De Sydfynske Jernbaner Ringe - Fåborg banen. |
| 1. juli 1882 åbner De Nordfynske Jernbaner strækningen Odense - Otterup - Bogense. |
| Den 20. april åbner Jysk-Fynske Jernbaner Struer - Oddesund S og Oddesund N - Thisted. |
| 1883 | Dampskibs- og færgeforbindelserne (Korsør -Nyborg, Korsør - Kiel, og Masnedø - Orehoved.) lægges under Direktionen for de Sjællandske Statsbaner. |
| 10. oktober Randers - Hadsund |
| 1884 | 1. januar 1884 optages driften på Storebæltsforbindelsen. |
| 15. januar 1884 optages driften på Masnedø - Orehoved. |
| 15. maj 1884 Skive - Glyngøre |
| Horsens - Juelsminde Jernbane kan fejre indvielse den 25. maj 1884 |
| Den 1. juni åbnes Tommerup - Assens |
| Den stadig aktive Hads Ning Herreds Jernbane holder indvielse af strækningen Århus - Odder - Hou den 19. april 1884 |
| 1885 | 17. april 1885 oprettes et embede som generaldirektør for De Danske Statsbaner ved kongelig anordning. Den 1. oktober overflytter den hidtidige direktør for De Jysk-Fynske Jernbaner sin administration til København. |
| 1886 | Nykøbing F - Gedser indvies den 1. juli 1886. |
| 1887 | 15. november åbner De Danske Statsbaner Ribe - Vedsted |
| 1889 | De Danske Statsbaner åbner sit første rejsebureau. |
| 1890 | Frederikshavn - Skagen Jernbane åbner den 25. juli 1890. |
| 1891 | Den 1. december åbner Horsens - Tørring. |
| 1892 | De Danske Statsbaner holder indvielser på Sjælland af
Slagelse - Næstved, Dalmose - Skælskør den 15. maj 1892. |
| 1893 | Strækningen mellem Gedser og Nykøbing Falster overgår til De Danske Statsbaner 1. januar 1893. |
| 1893 (De Danske Statsbaner åbner den 15. juni strækningen mellem Hobro - Løgstør |
| Viborg - Ålestrub Jernbanen indvies den 15. september. |
| 1894 | Vejle - Give banen indvies den 2. august 1894 |
| Statsbanerne indfører 14 dages kort med gyldighed på hele statsbanenettet. |
| 1895 | Der indføres automatisk fungerende vacuumbremser på danske tog. |
| 1896 | 14. maj 1896: Græsted - Gilleleje |
| De første vogne med sidegang og gavldøre tages i brug ved danske baner. |
| 1897 | Der holdes indvielse på Fjerritslev - Nørresundby Jernbane den 19. marts 1897. |
| 31. maj 1897 indvies Hillerød - Frederiksværk. |
| Den 1. juni 1897 indvielse af Svendborg - Nyborg Banen |
| Kagerup - Helsinge Jernbane indvies den 16. juni 1897 |
| Den 11. juli bliver et holdende persontog påkørt bagfra af et gennemgående tog på Gentofte Station. Lokomotivføreren havde overset stopsignalet. 40 mennesker blev dræbt og 140 såret. |
| De Danske Statsbaner holder den 2. august 1897 indvielse af strækningerne Østerbro - Hellerup og Klampenborg - Snekkersten. |
| 1. september 1897 indvies Nyborg - Ringe Banen |
| Den 10. september 1897 afholdes indvielse af Vejle - Vandel Jernbane. |
| Indvielse af Kalvehavebanen (Masnedsund - Kalvehave) 1. oktober 1897 |
| 1898 | Statsbanerne indvier den 1. maj 1898 strækningen mellem Slagelse og Værslev. |
| Den smalsporede Kolding - Egtved Jernbane åbner den 4. maj 1898. |
| 1899 | Indvielse af Holbæk - Nykøbing S den 18. maj 1899 |
| Horsens - Bryrup Jernbane holder indvielse den 23. april 1899 |
| Strækningen Svenstrup - Års indvies den 16. juli 1899 |
| Den 18. juli 1899 åbnes Nørresundby - Sæby - Frederikshavn. |
| Indvielse af Lemvig - Harboør den 22. juli 1899. Samme selskab (Lemvig -Thyborøn Jernbane) holder den 1. november 1899 indvielse af strækningen mellem Harboør og Thyborøn. |
| 1900 | 20. marts 1900 Næstved - Præstø Banen |
| Indvielse af Odense - Kerteminde - Dalby den 5. april 1900 |
| Lyngby - Vedbæk Jernbanen åbnes 25. august 1900 |
| Den 2. oktober 1900 blev strækningen Ålborg - Hadsund indviet. |
| På Bornholm holdt man den 13. december 1900 indvielse af Rønne - Nexø Banen. |
| Den 27. april 1900 oprettes Trafikministeriet. |
| 1901 | Det første elektriske sikringsanlæg tages i brug. |
| 27. marts 1901, indvielse af Ebeltoft - Trustrup Jernbane |
| På Bornholm blev Åkirkeby - Almindingen strækningen indviet den 16. maj 1901 |
| Høng - Tølløse Jernbane blev indviet den 22. december 1901 |
| 1902 | Århus - Hammel Banen holder indvielse den 25. april 1902 |
| Svendborg - Nyborg Banen overgår til De Sydfynske Jernbaner den 1. august 1902. |
| 1903 | Den 1. oktober 1903 åbner Statsbanerne færgeruten Gedser-Warnemünde. |
| Den 1. februar 1903 åbner den lille Sorø - Vedde Jernbane. |
| Varde - Nr. Nebel banen åbnes den 15. marts 1903. |
| 1904 | De Danske Statsbaner indsætter sovevogne på strækningerne mellem København og Ålborg, og Esbjerg - København. |
| Horsens - Odder åbnes den 14. maj 1904 |
| Den 15. november 1904 indvies Thisted - Fjerritslev Jernbanen |
| Den 19. december 1904 åbnes forbindelsen mellem Hadsund Syd og Hadsund Nord. |
| Strækningen Herning - Holstebro åbnes. |
| 1905 | De Danske Statsbaner udsender dette år en brochure der gør sig store anstrengelser for ikke at udstede nogen form for politisk budskab ved promoveringen af Gedser - Warnemünde ruten |
| 1906 | Slangerupbanen indvies den 20. april 1906 |
| Helsingør - Hornbæk Banen indvies den 22. maj 1906. |
| Den 26. maj 1906 kan Statsbanerne indvie Viborg - Herning strækningen. |
| Odense - Nr. Broby - Fåborg Jernbanen holder indvielse den 3. oktober 1906. |
| 1907 | Amagerbanen åbnes den 17. juli 1907 med indvielsen af strækningen Amagerbro - Dragør. |
| 1908 | Statsbanerne kan den 12. november 1908 indvie strækningen Silkeborg - Laurbjerg |
| To tog kolliderer under krydsning ved Bjerregrav 8 km nord for Randers. Stor materiel skade men meget begrænset personskade. |
| 1909 | Statsbanerne bygger et nyt centralværksted i Københavns sydhavn. |
| Statsbanerne indfører dynamoanlæg i en række vogne hvilket gør det muligt at oplade batterier under kørslen. |
| 1910 | Års - Hvalpsund indvies den 3. juli 1910 |
| Nykøbing F - Nysted strækningen åbnes den 15. december 1910. |
| 1911 | Den nuværende Københavns Hovedbanegård indvies den 1. december. Dette er Københavns 3. og foreløbig sidste udgave af en hovedbanegård. |
| Den 26. maj 1911 åbnes strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing. |
| Langelandsbanen kan den 5. oktober holde indvielse af strækningerne Rudkøbing - Bagenkop og Skrøbelev - Spodsbjerg |
| Ringkøbing - Ørnhøj Jernbane indvies den 15. november 1911 |
| Kolding Sydbaner indvier strækningerne : Kolding - Hejlsminde og Kolding - Vamdrup den 29. november 1911. |
| 5. december 1911 indvier Odense - Middelfart Banen strækningerne: Odense - Brenderup - Middelfart og Brenderup - Bogense. |
| Ryomgård - Gjerrild Banen indvies den 5. december 1911. |
| Københavns Kommune overtager sporvejsdriften den 1. august 1911. |
| 1912 | Statsbanerne indfører de såkaldte billige søndagstog. |
| Vejle - Give banen overgår til DSB den 1. april 1912. |
| Rødkærsbro - Kjellerup Banen holder indvielse den 23. juli 1912. |
| Den 25. juli 1912: Lollandsbanen indvier det sidste delstykke af Maribo - Rødby Havn banen med strækningen Rødby - Rødby Havn. |
| 1913 | Rønne - Allinge Jernbane indvies den 6. maj 1913. |
| Den 5. juli 1913 kan Hjørring - Løkken - Åbybro banen fejre indvielse. |
| 26. juli 1913 - Bramminge katastrofen: Eksprestoget der var afgået fra København klokken 08:20 med rejsende til Englandsbåden i Esbjerg nådede aldrig længere end til Bramminge. Klokken 16:20 kørte toget af sporet 1 km vest for Bramminge. 15 personer blev dræbt og 54 blev såret. |
| Præstø - Næstved Banen bliver med åbningen af strækningen til Mern den 1. juni 1913 til Næstved - Præstø - Mern Banen. |
| Den 4. november 1913 bliver det muligt at tage toget fra Nr. Nebel til Tarm med banen af samme navn. |
| Hjørring - Hørby åbner den 8. november 1913. |
| 1914 | 1. september åbnes ruten Kalundborg - Samsø - Århus. |
| 1. januar 1914 åbner Statsbanerne strækningen Give - Herning. |
| Odense - Kerteminde banen åbner strækningen mellem Dalby og Martofte den 26. februar 1914. |
| Den 12. juli åbnes Hammel - Thorsø. |
| Vejle - Vandel Banen bliver med åbningen af strækningen Vandel - Grindsted til Vejle - Vandel Grindsted Jernbane. |
| Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane åbner strækningen mellem Aså og Ørsø den 11. november 1914. |
| 1915 | Nakskov - Kragenæs banen åbner den 5. marts 1915. |
| Nordjyllands Forenede Privatbaner (NFP) bliver til Ålborg Privat Baner (APB) den 1. april 1915. |
| Den 13. juli 1915 ophører man med at køre med hestesporvogne gennem Nørregade. |
| 1916 | Den 22. januar 1916 indtræffer der en alvorlig jernbaneulykke ved Forlev. |
| Den 27. juni 1916 åbner Almindingen - Gudhjem Jernbane. |
| Hornbæk - Gilleleje åbner den 11. juli 1916. |
| Svendborg - Fåborg banen åbnes den 25. november 1916. |
| Statsbanerne indvier den 1. december strækningen mellem Bramming og Grindsted. |
| Den 22. december holdes indvielse på strækningen Frederiksværk - Hundested |
| 1917 | Den 26. juni 1917 nedlægges hesteomnibuslinien i Købmagergade. |
| Ryomgaard - Gjerrild - Grenå Jernbane åbner den 27. juni 1917 strækningen Gjerrild - Grenå. |
| 4. august 1917 Køge - Ringsted Jernbane åbner |
| Kolding - Troldhede og Gesten - Vejen åbner den 25.august 1917. |
| Statsbanerne kan den 1. december indvie henholdsvis København H - Østerbro og Grindsted - Brande. |
| 1918 | |
| 1919 | 1. november 1919 - Vigerslev ulykken: Et eksprestog i retning Kalundborg påkøres med stor fart af et bagfra kommende ekstratog. 40 døde og 26 kvæstede. Ulykken var resultatet af flere tragiske omstændigheder. Toget var kørt tilbage da et barn var faldet af toget. På grund af en storband i Køge sendtes et særtog afsted med slukningsmateriel. I forsøget på at udnytte at eksprestoget kørte tilbage efter det tabte barn og derved fremskynde toget med slukningsmateriel, fik man ved et uheld sendt begge eksprestog på samme spor. |
| Varde - Grindsted Jernbane åbner 13. april 1919. |
| Hørve - Værslev Jernbane åbnes den 6. maj 1919. |
| Den 1. juli 1919 træder sammenslutningen mellem Københavns og Frederiksbergs Sporveje i kraft. Ved samme lejlighed gennemføres en række reformer. |
| 1920 | 1. oktober åbner Statsbanerne strækningen mellem Brande og Funder. |
| Statsbanerne åbner Skjern - Videbæk den 15. november 1920 |
| Ringkøbing - Nørre Omme Jernbane bliver til Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbaner. |
| 1921 | Den 1. marts 1921 indstilles persontrafikken på strækningen Nærum - Vedbæk. |
| 1922 | Vemb - Lemvig Jernbane og Lemvig - Thyborøn Jernbane sluttes sammen til Vemb - Lemvig - Thyborøn Jernbane. |
| 1923 | Amagerbanen indsætter som den første danske jernbane dieseltog. |
| Alt trafik mellem Nærum og Vedbæk indstilles den 1. januar 1923. |
| 1924 | Statsbanerne indsætter spisevogne på strækningen Ålborg - Tinglev. |
| Maribo - Torrig Jernbane åbner 12. april 1924 og den 12. september sætter banen det første danske dieselelektriske lokomotiv i drift. |
| Vodskov - Øster Vrå indvies 21. maj 1924. |
| Statsbanerne indvier 1. juni 1924 strækningen mellem Ringsted og Næstved. |
| Der holdes indvielse på strækningen Helsinge - Tisvildeleje den 18. juli 1924. |
| Kjellerup - Silkeborg indvies den 2. august 1924 |
| Skive - Vestsalling Jernbane indvier strækningen Skive - Spøttrup den 11. december 1924. |
| 1924 bliver også året hvor Danmark oplever sin første jernbanestrejke. Den 25. maj udbryder der strejke på Gribskov - Helsingebanen. |
| 1925 | De første motorvogne indsættes. |
| Statsbanerne holder indvielse på strækningen Ringsted - Hvalsø den 15. august 1925. |
| Ørnhøj - Holstebro indvies den 22. august 1925 |
| Den 19. december 1925 indvies strækningen Hjørring - Hirtshals af Hjørring Aalbæk Jernbane. |
| 1926 | Nakskov - Rødby Jernbane indvies den 30. marts 1926. |
| Den 22. december vedtager Aarhus byråd at overtage sporvejsdriften. |
| 1927 | Mariager - Fårup - Viborg Jernbane indvies den 1. juli 1927 |
| 1928 | Statsbanerne indvier den 17. maj 1928 strækningen Hvalsø - Frederikssund |
| 1929 | Horsens - Bryrup - Silkeborg indvies 10. maj 1929. |
| Horsens Vestbaner indvier Tørring - Thyregod og Rask Mølle - Ejstrupholm den 16. maj 1929. |
| 1930 | Den smalsporede Kolding - Egtved Jernbane nedlægges den 31. maj 1930. |
| 1931 | 1. januar 1931 gennemføres en større omorganisering internt i Statsbanerne. |
| DS Ærø indvier jernbanefærgen mellem Svendborg og Ærøskøbing den 17. juli 1931. |
| 1932 | Statsbanerne indleder rutebildrift 1. april 1932. Dette sker som følge af lov 114 af 7. april 1932 hvor sidebanerne på Als nedlægges. Det medfører at DSB skal påbegynde rutebilsdrift i Sønderborg amt. |
| 1933 | 30. juni 1933 indstilles persontrafikken på Sorø - Vedde banen. |
| 1934 | Statsbanerne - der nu kalder sig DSB - lancerer for første gang sit slogan: ud at set med DSB. |
| 1935 | Den 7. april 1935, jernbaneulykken ved Ringe. |
| Strækningen Middelfart - Fredericia indvies den 14. maj 1935. Det betyder samtidig også indvielsen af den nyopførte Lillebæltsbro. Samme dag nedlægges jernbaneoverfarten mellem Fredericia og Strib. |
| 14. maj 1935: Statsbanerne indsætter de nye røde lyntog. |
| 1936 | Strækningen Ringsted - Frederikssund (Midtbanen) nedlægges den 14. maj 1936 inden banen er færdiggjort. |
| 1937 | Storstrømsbroen indvies den 26. oktober 1937. Det betyder samtidigt farvel til jernbanefærgerne mellem Masnedø og Orehoved. |
| Atter en større omorganisering i Statsbanerne der medfører at trafik-, personale-, tarif-, og regnskabsafdelingerne etableres. |
| 1938 | Statsbanerne tager den sidste hjulfærge ud af drift på Storebælt |
| 1. april 1938 indstiller Amagerbanen persontrafikken mellem Amagerbro - Tømmerup, samme dag nedlægges strækningen Tømmerup-Dragør |
| 15. maj 1938 indvier Statsbanerne Oddesundbroen og nedlægger samtidig færgeforbindelsen. |
| 1939 | I Horsens er det store fusionsdag. En række selskaber sluttes sammen og bliver til Horsens Privatbaner. |
| 29. oktober 1939 indvies Statsbanernes Mindelund i Fredericia. |
| 1940 | Statsbanerne må indskrænke driften med 60 pct. på grund af besættelsen |
| Den 6. maj 1940 indvier Amagerbanen strækningen Amagerbro - Dragør. |
| Strækningen Tarm - Nørre Nebel nedlægges den 1. september 1940. |
| 1941 | Maribo - Torrig jernbanen opgiver den 28. februar 1941 |
| 1942 | Et Statsbanetog rammes for første gang af sabotage. |
| Arbejdet med optagelsen af Hjørring Privatbaner på Hjørring Statsbanestation afsluttes den 3. oktober 1942. Hjørring Vestbanegård nedlægges efter at Hirtshalsbanen som den sidste af de 3 privatbaner i Hjørring fra og med denne dag indføres på Hjørring Statsbanestation. Hørbybanen blev omlagt den 19. maj 1942 og Løkkenbanen den 11. august 1942. |
| 1943 | Under betegnelsen godsbeholdere tager Statsbanerne containere i brug. |
| 1944 | |
| 1945 | |
| 1946 | |
| 1947 | Allerede den 9. september 1947, kun 7 år efter åbningen, nedlægges persontrafikken på strækningen Amagerbro - Dragør. |
| 1948 | Den 15. marts 1948: Statsbanerne overtager København - Slangerupbanen. |
| Statsbanerne ændrer navn til DSB (De Danske Statsbaner) |
| Den 15. december 1948 nedlægges strækningerne Kolding - Hejlsminde og Kolding - Vamdrup, og dermed også Kolding Sydbaner. |
| 1949 | Som følge af nedlæggelsen af godsruter begynder Statsbanerne at køre gods med lastbil. |
| Med overtagelse af Sydfynske Jernbaner den 1. april 1949 bliver DSB nu også driftsansvarlig for 218 km spor på Fyn |
| 1950 | Den 31. marts 1950 nedlægges Vodskov - Øster Vrå. |
| 13. maj 1950 kan men indvie den omlagte strækning mellem Hillerød og Skævinge. |
| I Sorø er det slut for Sorø - Vedde banen den 1. oktober 1950. |
| Den 7. oktober lukker man for persontrafikken mellem Dalmose og Skælskør. |
| 1951 | Den 31. marts 1951 er det slut med trafik på strækningen Gesten - Vejen. |
| HBS og HV bliver indlemmet i Horsens Privatbaner |
| 1952 | Den smukke strækning mellem Åkirkeby-Gudhjem bliver nedlagt den 18. august 1952. |
| 1953 | 17. juni 1953. S-togs strækningen mellem Valby og Glostrup indvies. |
| Den 15. marts 1953 lukkes Hjørring - Hørby banen. |
| Endnu en strækning på Bornholm, den idylliske tur mellem Rønne og Allinge, forsvinder den 15. september 1953. |
| Nakskov - Rødby Banen lukkes ved udgangen af 1953, helt nøjagtig den 31. december 1953. |
| 1954 | Den 22. maj 1954 lukkes strækningen mellem Farum og Slangerup på den gamle Slangerupbane. Den resterende del bliver S-togslinie. |
| På Fyn forsvinder strækningerne mellem Odense-Nr. Broby-Fåborg og Svendborg-Fåborg den 22. maj 1954. |
| Sammenslutning mellem RØJ og ØHJ til RØHJ. |
| 1955 | |
| 1956 | Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Århus-Hammel-Thorsø |
| Den 30. juni 1956 nedlægges strækningen Ryomgård-Gjerrild-Grenå |
| Den 31. december 1956 nedlægges strækningen mellem Hørve og Værslev |
| 1957 | Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Vejle-Vandel-Grindsted |
| Amagerbanen lukker strækningen mellem Kastrup og Dragør den 1. september 1957. |
| Horsens-Juelsminde lukkes den 29. september. |
| 1958 | |
| 1959 | |
| 1960 | 31. marts nedlægges Kalvehavebanen. |
| 1961 | Strækningen mellem Nykøbing F-Nysted lukkes den 31. marts 1961. |
| Næstved-Præstø-Mern nedlægges den 31. marts 1961 |
| 31. marts er det slut for Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro |
| 1962 | Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Horsens-Tørring-Thyregod |
| Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm |
| Det er slut for Nyborg-Ringe, den 27. maj 1962. |
| I norjylland lukker Sæby-Frederikshavn den 27. maj 1962 |
| Langelandsbanen må opgive den 29. september 1962 og dermed forsvinder strækningerne Rudkøbing-Bagenkop og Rudkøbing-Spodsbjerg. |
| 1963 | Den 31. marts bliver atter skæbnedag for en jernbane, denne gang er det Køge - Ringsted Jernbane der falder for manden med leen (sparekniven). |
| Den enes død er den andens brød og derfor lukkes efter pres strækningen Rødby - Rødby Havn den 14. maj 1963, samme dag som strækningen Nykøbing Falster - Rødby Færge åbnes af DSB. |
| Den 29. september 1963 lukkes Hjørring-Løkken-Åbybro |
| 1964 | Den 30. marts 1964 lukkes strækningen Svendborg - Nyborg. |
| 1965 | |
| 1966 | Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Fårup-Viborg, |
| Den 31. marts 1966 indstilles Odense-Bogense |
| Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Odense-Brenderup-Middelfart |
| Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Brenderup-Bogense |
| Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Odense-Kerteminde-Martofte |
| Den 31. marts 1966 lukkes strækningen Skive-Spøttrup |
| Den 31. marts 1966 lukkes Stubbekøbing-Nykøbing F-Nysted Jernbane |
| Den 22. maj er det slut for strækningen Hobro-Ålestrup |
| 1967 | Den 31. marts 1967 lukkes strækningen Horsens-Odder |
| Nakskov-Kragenæs Jernbane lukkes den 31. marts 1967. |
| 1968 | Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Horsens-Bryrup-Silkeborg |
| Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Ebeltoft-Trustrup |
| Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Nørresundby-Sæby, |
| Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Aså-Ørsø |
| Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro |
| Den 31. marts 1968 lukkes strækningen Troldhede-Kolding |
| Det er slut med jernbaner på Bornholm den 28. september 1968 hvor De Bornholmske Jernbaner nedlægges samtidigt med at strækningen Rønne - Nexø ophører. |
| 1969 | Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Fjerritslev-Ålborg |
| Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Thisted-Fjerritslev |
| Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Randers-Hadsund |
| Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Ålborg-Hadsund |
| Den 31. marts nedlægges strækningen mellem Ålborg-Hvalpsund |
| 1970 | Strækningerne Sorø-Sorø By og Mariager-Fårup forsvinder i løbet af 1970 |
| 1971 | Den 23. maj indstilles persontrafikken på en lang række strækninger: Randers-Ryomgård, Viborg-Herning, Skive-Glyngøre, Slagelse-Sandved, Høng-Gørlev, Bramming-Filskov, Brande-Hjøllund, Thorsø-Laurbjerg, |
| Samme dato (23. maj 1971) nedlægges Filskov-Brande, Hjøllund-Funder, Silkeborg-Thorsø, Gørlev-Værslev, Sandved-Næstved. |
| Thorsø-Laurbjerg nedlægges 25. september |
| DSB indfører design-program. |
| 1972 | Varde-Grindsted nedlægges 31. marts 1972 |
| Karup-Viborg nedlægges 28. maj 1972 |
| København-Vallensbæk åbnes 1. oktober 1972 |
| DSB åbner de første togkiosker. |
| DSB gods etablerer system for stykgodstransport. |
| 1973 | DSB får nye, brune uniformer. |
| 1974 | InterCity-drift med faste minuttal etableres. |
| 1975 | DSB opretter jernbanemuseum i Odense. |
| 1975 | AB overgår til DSB 31. marts 1975 |
| 1975 | Dalmose-Skælskør nedlægges |
| 1976 | Vallensbæk-Hundige (DSB) åbnes |
| 1977 | Herning-Karup, Odder-Hov nedlægges 22. maj 1977 |
| Skive-Glyngøre nedlægges 1. oktober 1977 |
| Grindsted-Filskov nedlægges |
| 1978 | Nye regionaltog (litra MR) indsættes på Fyn og i Jylland. |
| Det økonomiske ansvar for S-togene overtages af Hovedstadsrådet. |
| 1979 | DSB etablerer Århus nærbane. |
| Folketinget vedtager at elektrificere DSBs hovedstrækninger. |
| Hundige-Solrød Str. (DSB) åbnes |
| 1980 | DSB indfører nyt færgesystem på Storebælt med tre nye IC-færger. |
| 1981 | Skjern-Videbæk Nedlægges |
| 1981 | Det første datamatstyrede sikringsanlæg tages i brug.
DSB introducerer sommertoget Ferieexpressen. |
| 1982 | Zonetakstsystem indføres. |
| 1983 | Solrød Str.-Køge (DSB) åbnes |
| 1984 | DSB modtager de første el-lokomotiver, litra EA. |
| DSB får nye blå uniformer. |
| MA-lyntogene ombygges til Sølvpile. |
| DSB gods indfører godstransportstyringssystemet GTS. |
| InterRail-center på Københavns Hovedbanegård oprettes. |
| 1985 | DSB indsætter den første af to nye færger til Århus-Kalundborg-overfarten. |
| 1986 | Den 31. maj 1986 indvies den nye Høje Tåstrup station. |
| Holeby-Rødby nedlægges |
| Slagelse-Sandved nedlægges |
| DSB etablerer DanLink. |
| DSB har premiere på eldrift uden for S-banen. |
| 1989 | DSB overtager det økonomiske ansvar for S-togene fra Hovedstadsrådet. |
| 1989 | Brande-Hjøllund nedlægges |
| 1990 | Maribo-Holeby nedlægges |
| 1993 | Automatisk togkontrol (ATC) indføres på strækningen København-Århus. |
| 1997 | Banestyrelsen dannes som statsvirksomhed under Trafikministeriet, uafhængig af operatørselskaberne. |
| Storebæltsforbindelsen indvies. |
| 2000 | Øresundsforbindelsen indvies. |
| 2001 | Amtskommunerne overtager de statslige ejendele i privatbanerne. |
| Det britiske Arriva vinder den første danske licitation af jernbanedrift. |
| 2002 | Britiske Arriva køber Vestbanen af Ribe Amt. |
| Der etableres dobbeltspor på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund. |
| Første del af den planlagte Ringbane i København tages i brug i februar 2002. Det er strækningen mellem Hellerup og den midlertidige station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station. |
| 2003 | Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger etableres for at få en tydeligere opdeling mellem banestyrelse, trafikministeriet og offentligt ejede trafikselskaber. Den nye styrelse skal stå for udbud af tog- og færgetrafik, planlægning af nye infrastrukturprojekter samt varetage koordinerende og sikkerhedsmæssige hensyn i sektoren. Trafikstyrelsen samler opgaver, der tidligere har ligget i Banestyrelsen, Færdselsstyrelsen, DSB, Jernbanetilsynet og Trafikministeriets departement. |
| 2004 | Banestyrelsen skifter navn til Banedanmark for derved at signalere at Banedanmark ikke længere er en styrelse, men en statsejet virksomhed ledet af en bestyrelse og en direktion. |
| Næste etape af Ringbanen frem til Flintholm Station åbnede 24. januar 2004, hvor den midlertidige C.F.Richs Vej Station lukkede. |
| 2005 | Yderlige en etape af den københavnske ringbane åbnes den 8. januar 2005 med strækningen mellem Flintholm og en midlertidig station ved Gammel Køge Landevej. Dermed er Ringbanen fra Hellerup til Gammel Køge Landevej nu i drift. |
