| Linke-Hofmann-Werke LHW, Breslau |
| 
|
| Introduktion | | I 1832 blev der etableret en virksomhed til fremstilling af svært maskineri til industrivirksomhederne i Breslau og omegn. Denne virksomhed fik navnet Maschienenbauanstalt Breslau. | | Virksomheden voksede hurtigt og man producerede stort set alle former for udstyr til industien. | | Nogle år senere, 1839 for at være helt nøjagtig, grundlage Gottfried Linke sin Waggonfabrik von Gottfried Linke. | | Virksomhedens største kunde var Oberschlesische Eisenbahn-Gesellschaft. | | Omkring 1844 kunne Linke levere de første kulvogne til strækningen Breslau - Deutsch - Lissa. | | Hos Maschienenbauanstalt Breslau skete der i 1853 en ændring i ejerkredsen og bankieren Gustav Heinrich von Ruffer blev eneejer. | | I 1860 begyndte Maschienenbauanstalt Breslau at producere lokomotiver. | | | Flere konkurrenter | | Til disse to virksomheder kom i 1856 Eisenbahnwagenbau-Anstalt Gebrüder Hofmann. | | Brødrene var i direkte konkurrence med Linke der også producerede jernbanevogne. | | På grund af pladsmangel flyttede Linke i 1860 sin virksomhed til et bedre egnet område vest for Breslau. | | Dette medførte at virksomheden ekspanderede voldsomt. | | Den 28. februar 1871 skiftede virksomheden til aktieselskab og hed nu Breslauer Aktiengesellschaft für Eisenbahnwagen. | | Virksomheden voksede sig så stor at det 1897 kunne overtage Maschinenbau-Anstalt Breslau GmbH (vorm. G.H.Ruffer). | | Efter denne fusion kaldte virksonheden sig nu: Breslauer Aktiengesellschaft für Eisenbahn-Wagenbau und Maschienenbauanstalt Breslau | | | Vokseværk | | Virksomheden havde success ikke bare med sine produkter, men også med sin ekspansive politk. | | I 1912 fusionerer virksomheden med Waggonfabrik Gebrüder Hofmann & Co. Akt.Ges og firmaet er nu kendt som Linke-Hofmann-Werke Breslauer Aktiengesellschaft für Eisenbahnwagen-, Lokomotiv- und Maschinenbau. | | Denne linie blev fortsat med overtagelsen af Waggonfabrik AG vorm. P. Herbrand & Co, Köln Ehrenfeld i 1917 og Papiermaschinenfabrik H. Füllner, Warmbrun/Schlesien i 1920. | | Man har nu opgivet at indkorporere alle navnene og kalder sig slet og ret Linke-Hofmann-Werke AG. | | Sammen med virksomheden Aktiengesellschaft Lauchhammer havde Linke-Hofmann gennem en årrække løst en lang række opgaver. | | Fusionen og navneændringen i 1922 skal ses som en naturligudvikling for virksomheden der nu hed Linke - Hofmann - Lauchhammer AG. | |
| Linke-Hofmann-Lauchhammer | | Der var tale om en virksomhed af betydelig størrelse. | | Virksomheden i 1922 omfattede foruden kernevirksomhederne nedenstående: | - Waggonfabrik AG vorm. P. Herbrand & Co, Köln Ehrenfeld
| - Papiermaschinenfabrik H. Füllner, Warmbrun/Schlesien
| - Waggonfabrik J.G. Gossens, Lochner & Co., Brand ved Aachen
| - Werdohler Stanz- und Dampfhammerwerk, Werdohl
| - Rheinische Waggonkontor Rudolf Lochner & Co., Aachen
| - Stahl- und Walzwerk Hennigsdorf AG
| | Virksomheden er centreret omkring stål, blandet industri og jernbaner. | | Allerede 1923 opkøbes også Archimedes AG für Stahl- und Eisenindustrie, Breslau - Berlin. | | Dette opkøb vidner mere end noget andet om koncernens størrelse. | | Archimedes virksomheden er grundlagt i 1875. Virksomheden var på overtagelsestidspunktet førende inden for produktion af skruer, møtrikker, nitter og metalkomponenter. | | Foruden hoved fabrikken i Breslau havde Archimedes også produktion i Berlin og Schmiedefeld. | | | Brydningstider | | Hen mod slutningen af 1923 underskrives en interessent aftale med Oberschlesischen Eisenindustrie AG für Bergbau und Hüttenbetrieb in Gleiwitz. | | Denne aftale sikrer Linke-Hofmann adgang til råvarer. | | På dette tidspunkt er der omkring 50.000 mennesker beskæftiget i denne blandingskoncern. | | Den sidste navneforandring for virksomheden gennem overtagelsen af Waggon- und Maschinenfabrik AG, vorm. Busch, Bautzen i 1928. | | Virksomheden hedder nu Linke-Hofmann-Busch Werke AG. | | Verdenskrisen rammer Tyskland og koncernen hård. Regeringen indfører en kvote for produktion af lokomotiver og tildeler henholdsvis Krupp i Essen og Henschel i Kassen hver 50%. | | Som kompensation modtager Linke-Hofmann-Busch den til Krupp tildelte kvote for waggonbygning og Henschel's kvote til bygning af busser og lastbiler. | | Med dette ophører produktionen af lokomotiver hos Linke-Hofmann-Busch og fra nu af produceres vogne og motorvogne. | | | Frem til i dag | | Efter 2. verdenskrig blev en del af Tysklan tildelt Polen og Breslau blev til Wroclaw. | | De tidligere Linke-Hofmann produktionsfaciliteter til bygning af lokomotiver blev aktiveret som Fabryka Wagonow PAFAWAG og blev nu leverandør til PKP. | | I 1997 bliver den polske virksomhed overtaget af Adtranz i Berlin og kredsen sluttes. | | På den polske virksomhed produceres blandt andet dele til Deutsche Bahn AG BR 185. | | Den oprindelige Linke-Hofmann-Busch virksomhed er i dag en del af Salzgitter koncernen. | | Efter 2. verdenskrig bygges enkelte lokomotiver på fabrikken i Salzgitter. Den første leverance startes i 1959 med nummer 3160. | | Det sidste lokomotiv produceres i 1973. I denne periode blev der produceret 83 lokomotiver der hovedsageligt blev brugt inden for Peine-Salzgitter GmbH. | | I dag produceres hovedsageligt vogne, samt motor- og sporvogne. | |
| Produktionstal | | Der findes forholdsvis gode data omkring den faktiske produktion. | | En kort oversigt over den total produktion. | | Se oversigtstabel. | | | | Billede | | Med et så stort udvalg i produktionen var det svært at finde et passende billede: | | 
| | Sporvogn leveret til Dürener Kreisbahn. billedet er (C) Dürener Kreisbahn. | | 
| | Nyere leverance til Lisabon. | |
