|
Introduktion
I 1890'erne foregik meget af det københavnske sommerliv på strandene og forlystelsesstederne langs Øresundskysten nord for København.
Det var ikke ualmindeligt med mange fyldte tog med glade københavnere på vej hjem fra det nordsjællandske sent søndag aften. Dengang var der ikke så megen fritid at tage af som idag og den fritid der var til rådighed var dyrebar og skulle nydes i fulde drag.
Således også hin søndag aften den 11. juli 1897 omkring 23:30.
Ulykken
Det er sent søndag aften på denne 11. juli 1897. Klokken nærmer sig 23:30 og det er tid at komme hjem til byen. De fleste skal tidligt op og i gang næste morgen.
På Gentofte station holder tog 36, Holtetoget, efter en mindre forsinkelse klar til afgang.
Med udgangspunkt Helsingør er særtog 834 på samme tid på vej sydover. Fra Helsingør har toget standset ved alle stationer indtil Holte. Herfra skulle det fortsætte direkte uden stop mod København.
Lokomotivføreren på særtog 834 overser at indkørselssignalet ved Gentofte viser stop. Da han opdager sin fejltagelse svigter vacumbremsen tilsynelandende også.
Resultatet er katastrofalt. Særtoget fortsætter direkte ind i de fire bagerste vogne på det ventende Holtetog.
32 bliver dræbt på stedet og yderligere 8 kommer så alvorligt til skade at de senere dør af deres kvæstelser.
140 mennesker kommer ud over disse til skade ved ulykken, af disse er 39 meget hårdt kvæstede.
Gentofte ulykken er en af de værste danske jernbaneulykker.
|