| 1835 | Det første tyske tog kører mellem Nürnberg og Fürth. (faktisk er det slet ikke tysk. Lokomotivet er fra Robert Stephenson and Co. i Newcastle, og lokoføreren, en William Wilson, blev i Tyskland til sin død. Han blev begravet i Nürnberg) |
| 1838 | Åbning af Berlin - Potsdamer Eisenbahn |
| | "Gesetz über die Eisenbahnunternehmungen in Preußen", den første preussiske jernbanelov. |
| 1839 | Åbning af strækningen Magdeburg – Schönebeck og Leipzig - Dresdner Eisenbahn |
| 1840 | München - Augsburg Eisenbahn Gesellschaft sender sit første tog afsted. |
| | Åbning af strækningen Halle/Saale – Leipzig (33,2 km) |
| | Delstaten Hannover får sin første jernbanelov i 1840. |
| 1842 | Storhertugdømmet Badens Statsbane får bygget sin første salonvogn. |
| 1850 | De forskellige tyske staters jernbaneselskaber bliver enige om fælles standarder for jernbanemateriel. Dette tillader materiel at bliver håndteret mellem de forskellige selskaber. |
| 1853 | Første regler for arbejde og drift på de Preussiske og Nordtyske jernbaner. |
| 1854 | Første dampvogn på Berlin - Hamburg jernbanen |
| 1857 | Første internationale transitvogn mellem Frankfurt am Main og Basel |
| 1873 | Første sovevogn. Ostende - Berlin (CIWL / Nagelmackers) |
| 1875 | Fælles regler for signaler i hele Tyskland. |
| 1876 | Strækningen Dresden - Leipzig der ejes af Leipzig-Dresdener Eisenbahn-Compagnie overtages af Sächsischen Staatsbahn. |
| 1878 | Første Preussiske standard for lokomotiver, person- og godsvogne. |
| | "Bahnordnung für deutsche Bahnen untergeordneter Bedeutung" træder i kraft den 1. juli og betyder noget i retning af "Jernbanebekendtgørelse for tyske jernbaner af underordnet betydning". |
| 1879 | Verdens første elektriske lokomotiv bygget i Berlin. |
| 1880 | Første tyske sovevogn |
| 1882 | Første tysk-ejede spisevogn. Første tog med gennemgående gang kører mellem Berlin og Köln. |
| | "Preußisches Kleinbahngesetz" træder i kraft den 28. juli. Denne lov har betydning for de baner der i de efterfølgende år anlægges i Sønderjylland. |
| 1883 | Orient Ekspressen kører for første gang |
| 1894 | Preussen indfører elektrisk signalsystem |
| 1896 | Indførelse af søndagsbilletter. |
| 1901 | Aktiengesellschaft für Verkehrswesen (AGV) grundlægges af Friedrich Lenz og BHG, Lenz & Co. bliver indlemmet som datterselskab. Lenz var aktiv i driften af mange små lokalbaner. |
| 1902 | Berlins U-bahn åbner |
| 1907 | Første jernbanefærge mellem Tyskland og Sverige |
| 1909 | Pfalzbahn inkorporeres i Bayrische Statsbahn. |
| 1909 | De 8 såkaldte Länderbahnen etablerer den såkaldte Deutsche Staatsbahnwagen-Verband. |
| 1910 | Første vogn efter Verbandsbauart bygges. |
| 1911 | Første langdistance elektrificering i Tyskland på strækningen Bitterfeld - Dessau (15kv, 162/3Hz) |
| 1912 | K.P.E.V (Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung) indfører såvel det første diesel-elektriske lokomotiv, som de første personvogne af stål med gennemgående korridor. |
| 1916 | MITROPA grundlægges |
| 1922 | AGV (Lenz) fusionerer med Ostdeutsche Eisenbahn-Gesellschaft (OEG) og bliver endnu større. |
| 1924 | Die Deutsche Reichsbahn og Deutsche Reichsbahn Gesellschaft oprettes. |
| 1928 | Rheingold kører første gang - fra Hook van Holland til Basel. |
| | AGV (Lenz) fusionerer nu med Westdeutschen Eisenbahn-Gesellschaft (WEG) og Allgemeinen Deutschen Eisenbahn-Gesellschaft(ADEG) |
| 1929 | Leig ekspres pakketjenesten indføres. |
| | AGV (Lenz) fusionerer med DEAG og bliver til DEG |
| 1933 | Der Fliegende Hamburger - højhastighedsmotortog. (diesel) optager tjenesten. |
| 1936 | Den 11. maj kører damplokomotivet 05 002 med en fart af 200.4 km/t. Det er verdenrekord indtil Mallard 3. juli 1938 sætter rekord med 202.4 km/t. |
| 1937 | Deutsche Reichsbahn Gesellschaft skifter navn til Deutsche Reichsbahn - DR og samtidigt skiftes logoet til ørnen med hagekorset. |
| 1938 | Tyskland indlemmer Østrig, Sudeterlandet, Böhmen og Mähren - og disses jernbaner. |
| 1940 | DR overtager kontrollen med jernbanerne i Luxembourg. |
| 1945 | Naziregimet er overstået. DR deles i zoner der drives af de respektive besættelsesmagter (England, Frankrig, USA, og USSR). |
| | DEG overtager bliver fortsættende selskab for alle tidligere DEG datterselskaber og skifter navn til AGIV. Den berlinske BHF bank ejer 49% af selskabet AGIV. |
| 1949 | De to tyske stater oprettes. |
| 1952 | DB (Deutsche Bundesbahn) oprettes i Vesttyskland og DR (Deutsche Reichsbahn) oprettes i Østtyskland. |
| 1973 | Det elektriske lokomotiv 103 118 opnår en hastighed på 252,9 km/t under prøvekørsler. |
| 1974 | AGIV fusionerer med Allgemeinen Lokalbahn und Kraftwerk AG |
| 1976 | DB ophører med at køre med damplokomotiver i køreplanen. |
| 1984 | Det elektriske lokomotiv 120 001 kører under prøvekørsler med en hastighed af 265 km/t |
| 1986 | DB etablerer sin første nye højhastighedsstrækning mellem Mannheim og Graben Neudorf. |
| 1988 | Prototypen af Intercity sætter ny tysk hastighedsrekord for jernbaner ved at køre 406,9 km/t på den nye højhastighedsstrækning mellem Fulda og Würzburg. |
| 1990 | DEG-Verkehrs GmbH (DEGV) bliver grundlagt og alle AGIVs trafikinteresser indlemmes i dette selskab. AGIV er på dette tidspunkt mere end blot et trafikselskab og overtager omkring dette tidspunkt blandt andet det danske selskab Brüel & Kjær. |
| 1994 | Efter genforeningen af de to tyske stater er det også blevet tid til at genforene de to tyske jernbaneselskaber DB og DR til DB AG. |
| 1997 | AGIV sælger DEGV til CGEA |
